Sverige

Vores artikel fra Horisont:

Familieliv på en anderledes måde

Klokken nærmede sig midnat. Jeg var ved at rengøre fryseren, inden vi skulle afsted et par timer senere. Huset var støvsuget, nøgler afleveret til familie og naboer og bilen var pakket.
Vores mål var Tandådalen vest for Sälen i Sverige, hvor vi skulle bo og arbejde som skiguider for Unitas Rejser i 3 måneder.

Udover os to gamle tæller familien Mila på 14, Niels på 12 og Betina på 6 år. De havde alle fået ekstraordinært lang tid fri fra skole, og medbragte derfor et par kasser med skolebøger, vinkelmålere, diktater og des lige.
Vel ankommet til skisportsstedet måtte vi erkende at 32 m2 ikke er meget til en familie på 5, men også at det dog har flere fordele:

  • a) ingen diskussion om, hvem der skulle have hvilket værelse, for der var kun ét, så det måtte børnene dele, mens Bo og jeg sov på slå-ud-sofaen i stuen.
  • b) uanset hvor man satte stikket til støvsugeren i, kunne man nå hele lejligheden rundt.
  • c) man fik snakket meget sammen, for ingen kunne gå ind for sig selv, hvis man var ked af det.

så problemerne blev løst på stedet.
Det blev også hurtig en tradition, at vi hver aften efter aftensmaden holdt en lille runde, hvor vi hver især fortalte, hvad der havde været godt og dårligt den dag. På den måde blev alle hørt, og vi kunne løbende evaluere, hvordan hver enkelt havde det.

Vi kom også meget i den lokale fjeldkirke i Tandådalen. Dels fordi der var trådløs netværk, men også i forbindelse med arbejdet med efterskoler, som skulle bruge kirken. Vi nød også at komme der til gudstjeneste, som foregik i en hyggelig og uhøjtidelig atmosfære. Selv børnene, som ellers ikke altid synes det er spændende at gå i kirke, fulgte frivilligt med i fjeldkirken. Deres velvillighed kan muligvis skyldes, at der efter gudstjenesten blev serveret lækre fjeldboller og varm kakao!!

Udover nydelsen ved at have sne lige uden for døren i 3 måneder, var vores mål med turen at være mere sammen som familie på godt og ondt, – og i en mindre stresset hverdag. Det har naturligvis givet nogle sammenstød og måske et par grå hår mere, men når alt er gjort op, er der helt klart flest plusser.
Som forælder kan man ellers godt fristes til lidt dårlig samvittighed, når man slæber sine børn væk fra deres venner i så lang tid, men man bliver nødt til at tro på, at selv om det er et alvorligt indgreb i deres barndom, så vil de trods alt have fået en positiv oplevelse for livet og have lært noget, som er svært definerbart, men som er med til at gøre dem til hele mennesker.

Vi er også alle blevet opmærksomme på hvilken luksus vi danskere egentlig lever i til daglig: stort tv, dvd-afspiller, stereoanlæg, vaskemaskine, opvaskemaskine, 2 toiletter og masser af plads. Det tror jeg vi alle vil sætte lidt mere pris på i fremtiden i stedet for at tage det for givet.

Og jo, selvfølgelig fik vi da også stået på ski en masse timer. – Og her er det så, man ikke skal spørge Niels, hvad man får, når man krydser 2 ski, – for han kender kun alt for godt svaret: 8 uger i gips!! Han er heldigvis ikke sådan at slå ud, og kunne jo også se en fordel i at kunne spille PC-spil, når vi andre stod på ski.

Nu har vi snart været hjemme en måned. Huset har summet af børn og vi har næsten haft gæster eller været i by hver dag. Det har været rigtig dejligt atter at være sammen med dem vi holder af, og børnene har nydt at komme i skole igen.

Men nu pakker vi endnu en gang, da vi om et par dage rejser til Canada. Vi har stadig 3 måneders orlov inden Bo igen skal tilbage til Beredskabsstyrelsen i Thisted og jeg til mit efterskolejob i Svankjær. Vi vil købe en bil og 5 brugte mountainbikes i Vancouver, og så ellers bruge tiden på at rejse rundt med telt og trangia-sæt i det nordvestlige Canada og Alaska.